Vægt er en uundgåelig faktor i cykelsporten. Men hvordan er forholdet til kost og vægt i det danske cykelmiljø, og ved ryttere og trænere, hvor de kan henvende sig for at få hjælp til et forstyrret forhold til mad?
Af Esben Vestergaard
På baggrund af en ny rapport om risikoen for udvikling af spiseforstyrrelse hos danske subelite-atleter har vi forhørt os om forholdet til kost og vægt i det danske cykelmiljø uden for topeliten.
Med knap 100 besvarelser viser rundspørgen følgende:
80 procent af de adspurgte ryttere ved ikke, hvor de kan søge hjælp, hvis de selv eller en anden i miljøet udviser symptomer på en spiseforstyrrelse.
De resterende 20 procent vil henvende sig til alt fra politiet, til egen læge til træner/sportsdirektør på holdet.
Lidt over halvdelen af de adspurgte ryttere savner ikke oplysning og information om, hvor de skal henvende sig.
Over halvdelen af rytterne vurderer, at der er et sundt forhold til vægt og kost i sit cykelmiljø. Omvendt er der 26%, der er uenig eller meget uenig. 13% er enten hverken enig/uenig eller ved ikke.
Derimod svarer én ud af fire trænere/sportsdirektører, at de i mindre grad føler sig klædt på til at vejlede hensigtsmæssigt. 70 procent mener, at de i nogen eller høj grad kan vejlede hensigtsmæssigt.
85% af trænere/sportsdirektører ved dog ikke, hvor de kan få hjælp og rådgivning, hvis de har mistanke om en rytters forstyrrede forhold.
Derfor savner tre ud af fire også oplysning om, hvor de kan søge hjælp, som det fremgår af næste diagram.
Tre sportsdirektører/trænere svarer, at de vil opsøge specialister, Team Danmark, andre sportsdirektører eller diætister.
Endeligt ville vi klarlægge, om der var noget, vi overså i rundspørgen.
Her mener de fleste, at der er sket en udvikling i cykelmiljøet, hvor kost og vægt ikke er så tabuiseret som tidligere. Wattmåling, som flere ryttere bruger, hjælper trænere til at holde øje med sine ryttere. Alligevel peger flere på, at der skal bedre oplysning og en større pædagogisk tilgang til.
“Bedre til at vejlede via links, brochure mm. om, hvad og hvordan rytterne spiser korrekt, så de kan indfri træning og løb. Jeg tror, god, let tilgængelig vejledning kan ligge en god bund for rytterne,” anonymt svar.
Flere nævner også, at det er ganske naturligt i konkurrencemiljøer, at kost og vægt fylder meget – dog forholder flere sig skeptisk til, om den individuelle kultur, hvor man som rytter er sin egen lykkes smed, kan spille en rolle.
“Med fokus på elite og “mig mig mig” allerede fra 12-14 års alderen, så beder vi vel selv om, at det går den vej – og vi kommer til at se ryttere der som 18-22 år stopper pga udfordringer med deres krop. For med elite-kulturen kommer der fokus på vægt. Ingen tør/vil/kan vælge vægt fra i deres arbejde med ryttere og udelukkende fokusere på træningsmetoder og miljø (have det godt, være i balance, trives osv). Alle træningsråd slutter med, og hvis du så gjorde lidt ved din vægt ville du blive endnu hurtigere,” anonymt svar.
En del efterspørger brochurer, pjecer og generelt mere information fra forbund og foreninger.
Hvis du har indvendinger eller andre inputs til artiklen her, så smid gerne en kommentar herunder.